Først lidt forhistorie:Toiletterne ude på hjemmeværnsgården er jo lavet til soldater, så for det første er der ret mange urinaler, da der jo mest er mænd i forsvaret og derfor er der kun fire reelle toiletter, for det andet er alle vaskene placeret i samme rum, ligesom på toiletterne ude i storcenteret.
De er simpelthen så kliniske at jeg næsten får myrekryb, så for at gøre noget ved det har jeg bl.a. lavet nogle små toiletkurve der skal stå ved de to håndvaske områder.


Heri er der bl.a. vatpinde, tandstikker, tyggegummi, hårlak, plaster og andet i den dur. Så kan alle vores dejlige gæster frit benytte sig af indholdet hvis de får brug for det, for hvem har ikke været til en fest hvor de har haft brug for et stykke tyggegummi men ikke har kunnet finde noget, eller har manglet netop én hårnål fordi man har tabt den.
Det er en af de der ting der ikke er nødvendige men som jeg har valgt at lavet fordi jeg syntes det er en rigtig fed ide, og så fordi jeg garanteret selv vil få brug for mundskyld og neglefil, og hvis jeg har brug for det, så har mine gæster nok også.Det næste skridt bliver at lave en lille tekst så folk ved at de godt må bruge af tingene, for det håber jeg virkelig at de gør.
Hilsen Ditte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar